planBUS
- den lige vej til godt arbejdsmiljø
planBUS
- den lige vej til godt arbejdsmiljø
Fra erfaring i førersædet til nemme løsninger for busbranchens ansatte
planBUS er stiftet af Toke Ernstsen, som med årtiers erfaring som buschauffør og vognmand kender branchens udfordringer indefra. Vi bygger bro mellem solid praktisk indsigt og moderne teknologi for at skabe reelle forbedringer af arbejdsmiljøet i busbranchen.
Vagtplanlægger: Dit værktøj til en fair vagtplan Vores første værktøj, Vagtplanlægger, er udviklet til dig, der mærker konsekvenserne af en dårlig vagtplan på egen krop. Ved at gøre det legende let at oprette nye vagtplaner, giver vi medarbejdersiden et solidt grundlag at forhandle ud fra. Det handler om at demokratisere processen og skabe balance mellem økonomi og trivsel.
Fremtiden er intelligent og retfærdig
Vi arbejder løbende på at forbedre Vagtplanlægger med nye funktioner som digital indlæsning af vagter, mulighed for at bytte rundt på vagterne direkte i planen og integration af overenskomster og etiske rammer. Visionen er klar: et fuldautomatiseret system, der kan generere vagtplaner, som er optimale for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens økonomi. Vi kalder konceptet FairVagt.
Kom i gang – det er gratis!
Basisversionen af Vagtplanlægger er og forbliver gratis. Læs den korte vejledning, klik på knappen herunder og begynd at skabe bedre vagtplaner med det samme. God fornøjelse! 😊
OBS. Vagtplanlægger indeholder Apps Script, også kaldet kode. Den er skrevet af Google's kunstige intelligens, Gemini, og er derfor helt uskadelig. Du kan roligt godkende den, hvis du får advarsler fra Google eller dit antivirusprogram, når du åbner vores programmer. Vi arbejder på at få al vores kode verificeret af Google.
I denne første version (BASIS) har vi automatiseret hele oprettelsen af vagtplanen:
Fra 2 til 15 uger - eller flere. Du bestemmer.
Også om ugen starter søndag eller mandag. Klik på den store grønne knap i Vagtplanlægger - og du er i gang.
Programmet tager dig i hånden og guider dig gennem få trin til oprettelsen af et helt nyt regneark på rekordtid - med det navn, du angiver, og det antal vagtuger, du har brug for.
Når regnearket er oprettet (følg processen i højre side af din skærm), kommer du til startsiden. Læs den grundigt igennem - der er nemlig nogle få vigtige forhold, du bør kende til.
Herefter indtaster du vagterne i arket/fanen "Vagter". Det er programmets database, hvorfra oplysninger om vagtnumre, start- og sluttidspunkter samt arbejdstider trækkes.
Gå nu til arket/fanen "Vagtplan", indtast et vagtnummer og se magien ske: Alle celler i modulet bliver korrekt udfyldt med start- og sluttider samt arbejdstiden for vagten.
Under vagtplanen finder du kontrolpanelet, hvor alle beregninger sker automaltisk: Antal timer pr. uge, gennemsnittet af timer, over/undernorm osv. - så du har det totale overblik. Du skal med andre ord ikke bekymre dig om formler mv. Nemmere bliver det faktisk ikke.